Hvis I har tid og lyst fejre vi SOLHVERV i Bålhuset på Musik over Præstø Fjord med hygge og fællessang og gode snakke søndag 18. december kl. 14.00 – 17.00. Alle er velkomne.
Musik over Præstø fjord Musik over Præstø fjord
Nordisk Festival og spilletræf
Kære alle folkemusikalske venner

af Musik over Præstø Fjord

Først vil vi ønske jer alle en rigtig glædelig Jul og Godt Nytår. 

Hvis I har tid og lyst fejre vi SOLHVERV i Bålhuset på Musik over Præstø Fjord med hygge og fællessang og gode snakke søndag 18. december kl. 14.00 – 17.00. Alle er velkomne. Der er kaffe på kanden og æbleskiver over ilden. 

I St. Bededagsferien 5.-7. maj holder vi arbejdsweekend og Majstangsfest, sæt kryds i kalenderen allerede nu. 

HURRA hvor vi glæder os til at ses torsdag 3. august til søndag 6. august 2023 til masser af musik, sang og dans.  

Musik over Præstø Fjord Nordiske Folk Festival / spilletræf vil nu hvert år blive den første weekend i august. 

Dvs at hvis torsdag er den 1. august så ligger festivalen der. Hvis torsdag er den 31. juli så ligger festivalen fra torsdag den 6. august.

Programlægningen er i fuld gang, aftaler er lavet med mange bands. Tjek på www.MoPF.dk under program.

Køb entrebilletter eller madbilletter i forsalg nu og brug dem som julegave. OG HUSK hvis du ønsker at købe mad på festivalen så skal du købe i forsalg, så vi mindsker madspil og så vi kan lave mad til det antal der reelt kommer og spiser med. Tjek www.MoPF.dk for menu. Vi har besluttet at der er veganer / vegetar menu og ingen kød, da det er svært for vores frivillige hjælpere at overkomme og vi vil gerne udvikle festivalen mere bæredygtig. 

Til januar skal vi i gang med at grave af og planere ud på den del af festivalpladsen, hvor Viseteltet plejer at stå, ude mod nordøst mod fjorden. Der skal vi have stabiliseret og lagt grus i vatter, så vores dansegulv i det nye Dansetelt kommer til at blive helt i top. Vi har de skønneste bands på allerede og flere kommer til feks har vi bla aftale med VIIK (DK,NO), Marvara (DK,SE,BE), Trio Mio (DK,SE), Dáihm (SCO), NOOLI (FIN), FANØBAL og flere kommer til.

I Viseteltet som rykkes over på den vestlige ende af festivalpladsen kommer Trilleband (DK), AySay (DK,TUR,KUR), Sylfide (DK), Blæsten (DK,NO), Østerlide (NO) og ’Bjørnetjeneste’ spiller deres skrækindjagende og sjove fortællinger. Mere kommer til. 

Efter Trilleband lørdag middag, har vi en samtale med fokus på mødre/ kvinders vilkår som musikere! Gør arrangører noget for at gøre det muligt at være mor / familie og virke som musiker? Hvad gør fagforeninger og faglige foreninger? Hvordan kan vi styrke familiens position i musikken? Om eftermiddagen danser vi til det sejeste ’mor og musiker’ band i Danseteltet.

Også i Bålhuset og under Dansetræet vil der være masser af musik og sang og dans. Følg med på www.MoPF.dk eller Facebook.  

Mange varme og glade hilsner Anne Grete og Søren og bestyrelsen

 

Unsubscribe   |   Manage your subscription   |   View online
www.mopf.dk
Smidstrupvej 69, 4733 Tappernøje
© Musik over Præstø Fjord