Nu kan du sikre dig din festivalbillet til årets Musik over Præstø Fjord 8.-11. august 2019

På www.billetten.dk er der nu billetter i forsalg til MoPFs 10 års jubilæums-festival. Sammen med dit festivalarmbånd får du en øl- eller sodavandsbillet når du viser din forsalgskvittering i indgangen ved ankomst til festivalen. Der sælges også dagsbilletter, og lørdag har vi sågar en halvdagsbillet særligt tilpasset f.eks. børnefamilier som bare ønsker én dag fuld af gode oplevelser med musik, gøgl, sang, dans og leg. Hvis du er til mere af det hele skal du selvfølgelig vælge partout billetten, der giver fri adgang til det hele fra vi åbner garageporten torsdag kl. 17.00 og til vi krammer farvel og på gensyn søndag kl. 12.00. Hvis det stadig ikke er nok for dig er du måske typen der skal melde dig som frivillig! Så kan du være med allerede fra lørdag inden festivalstart, eller blive hængende til onsdag efter – det kan du læse mere om på siden her. Men mindre kan også gøre det og blot 8 timers arbejde under festivalen giver gratis festivalarmbånd.

Vi elsker alle gæster men vi er særskilt glade når I køber jeres billetter i forsalg :-) Så på forhånd tak.

Vi tæller ned og kan næsten ikke vente. Vi glææder os så meget til at se jer!

Hvis du er på facebook kan du læse mere om begivenheden her.