Vær med i fællesskabet som frivillig på Danmarks meget hyggelige festival!
Foreningen har brug for alle gode kræfter for at få festivalen klar til gæsterne kommer, afholde den og nedtage den efterfølgende.
FORLEJR og EFTERLEJR
Vi starter lørdag 2. august kl 11.00 og har Grassolin koncert kl. 17.00, som er gratis for folk på forlejr. Vi fortsætter søndag kl. 10.00 før festivalen med kaffe og morgenmøde og slutter onsdagen efter festivalen kl. 17.00. Søndag kl. 15.00 afslutter vi selve festivalen med mad, hygge og koncert i Bålhuset. Tirsdag den 12. august gir Anne Grete og Søren morgenkaffe med lidt ekstra for at fejre at vi har været gift i 25 år.
Der er mange gode folk der kommer år efter år og tager en tjans; 1000 tak til dem!
Når du melder dig som frivillig skal du være medlem af foreningen (gratis) meld dig ind her.
Vi er en non-profit forening. Der er ingen ansatte, men vi er en gruppe med tovholderfunktioner, og også her er der plads til flere. Festivalen står for forplejning af bands og til dels frivillige og sælger mad til vores gæster, så der er brug for mange i køkkenteltet. Der er også plads til gode folk i baren, indgangen, børneteltet, trafiksikkerhed og bålpassere mm
Vi sætter de store telte op, sætter lys, bygger scener mm og krea-holdet laver udsmykning, nogen laver mad og andre passer børnene. På for- og efterlejr er der fuld forplejning og gratis camping på frivilligcampen tæt ved festivalpldsen.
Festivalen står selv for bespisning af alle – publikum, frivillige, kursister og musikere, som alle spiser morgenmad og aftensmad sammen. Køkkenholdet laver således morgenmad, sandwich/salat til frokost, kage samt aftensmad, og selvfølgelig tilhørende oprydning/opvask/rengøring samt indkøb.
Om morgenen er der en tovholder, der kender til hvad der skal laves til morgenmad. En ‘Runner’ mellem køkken og bar sørger for at lagkager, sandwich mm leveres i baren til salg. Her kan de unge være med; minimumsalder for en Runner er 15 år. Er man under 18 år må man max arbejde 8 timer i alt under festivalen.
Vi bliver meget glade for, hvis folk der har arbejdet på køkkenholdet vil komme og hjælpe med nedtagning søndag kl. ca. 11.30

